Jeg behandler gerne børn over 4 år; jeg kan godt behandle børn, der er yngre, men da jeg ikke har så meget erfaring med små og spæde børn henviser jeg dem helst til en anden terapeut. Til gengæld mener jeg ikke man bør tøve med at få sin nyfødte kigget efter af en erfaren terapeut; det vil spare mange børn for gener senere i barndommen. En fødsel er en voldsom begivenhed, også for barnet, og det er mere reglen end undtagelsen, at den medfører skævheder og forvridninger i barnets kranium, ryg og bækken. Jo hurtigere de bliver rettet, jo bedre vil det være for barnet – – og for forældrene og deres nattesøvn.

Børn reagerer som regel meget hurtigt på KST-behandlinger; selv ‘alvorlige’ lidelser som ADHD, indlæringsvanskeligheder og autisme/asperger bliver ofte mærkbart bedre efter ganske få behandlinger. Ikke så sjældent er der forbavsende virkning efter bare én behandling. Jo yngre barnet er, jo hurtigere går det.

Inden for kraniosakral terapi er der rigtig gode erfaringer med behandling af børn der plages af fx

ADHD

Aggressivitet

Autisme/asperger

Hovedpine

Indlæringsvanskeligheder

Sengevædning

Vokseværk

Øreproblemer

 

Ofte, men ikke altid, stammer problemer som disse fra spændinger, skævheder og blokeringer i barnets kranieknogler, ryg og bækken, og i muskler og bindevæv. Spændinger, der generer nerver, begrænser blodgennemstrømningen eller bare sidder rigtig godt fast i en muskel. I disse tilfælde vil kraniosakral terapi med triggerpunktmassage være et rigtig godt bud på en løsning.