Havde ingeniørerne ikke kendt til tensegrity havde vi ikke haft nogen Storebæltsbro. Eller – den havde i hvert fald set anderledes ud! Tensegrity er betegnelsen for et system, der består af faste, stive dele, der holdes sammen og på plads af elastiske dele.

Man kan betragte kroppen som sådan et tensegrity-system, hvor de stive knogler holdes sammen af elastisk muskel- og bindevæv.

Hvis sådan et system bliver ramt af et slag eller stød, vibrerer kraften fra stødet igennem hele systemet og forsvinder ud igen, hvorefter systemet vender tilbage til sin oprindelige form. Men hvis systemet er fastlåst et eller andet sted, vil kraften fra stødet ikke kunne komme videre fra det låste sted. Al energien fra stødet ender i stedet der, hvor systemet i forvejen er belastet. De fleste af os har 3-4 sådanne låste steder i kroppen.

En behandling ud fra tensegrity-principperne kan stå alene og går så ud på at løsne de fastlåste steder. Behandlingen er lige så blid og behagelig som en KST-behandling.

Normalt indgår tensegrity imidlertid som en integreret del af en KST-behandling som en terapeutisk metode til at løsne led, muskler og membraner.

Denne tegning af tensegrity-systemet hos en hare blev skabt ved at erstatte hver muskel med en lige linje.